PAKKE C

C1: Klassisk

C2: Organisk

PAKKE C - kr. 12.000,-

Er til dig, der ønsker at deltage med en større virtuel stand.

Du får videoskærm, 2 roll-ups til egen branding, en knap med link og tre downloadknapper til materiale. Du kan gå i dialog med dine gæster via chat og lade dine gæster kontakte dig for at booke et møde.

Der er 2 timers support inkluderet til din opsætning af standen.

Pakke C kan vælges i to designs: C1: Klassisk eller C2: Organisk. Bemærk, at eksemplerne her på siden ikke er de endelige designs, men angiver den stilmæssige forskel.

Vælger du stand C, har du mulighed for at tilkøbe maksimalt tre oplæg.

Har du flere produkter, kan du købe flere stande af denne størrelse eller kombinere med tilkøb af stand B. Det giver dig mulighed for at fokusere standen til et specifikt fagligt område. Du bestiller i givet fald én stand af gangen i Trippus, sådan at de enkelte stande får deres egen profil med præcise søgeord m.v.

Hvordan finder de besøgende på udstillingen frem til dig som udstiller? Læs mere om det og se de mulige søgeord, som du skal vælge i Trippus, her...

Hvad kan de forskellige features på standen?

Videoskærm: På jeres videoskærm er det muligt at vise billeder, videoer, animationer eller præsentationsindhold, der er gemt i videoformat. Det er muligt at skifte videoindholdet i løbet af dagene.

Roll-ups: I kan på jeres roll-ups vise jeres egen branding, billeder eller logoer. Det uploades i billedformat, og det er muligt at skifte indholdet.

Knapper til links eller download: På knapperne er det muligt at linke til en webside (fx din egen webside, en underside med et specifikt produkt eller et webkatalog). På downloadknapperne kan brugerne downloade materiale, I har uploadet, fx pdf-kataloger eller produktblade, e-bøger, podcastlydfiler eller film.

Chat: På standen er det muligt for gæster at kontakte jer i et chatvindue og stille spørgsmål. I svarer hver enkelt gæst direkte fra et chatprogram.

Booke møde: Når gæster ønsker at booke et møde med jer, åbnes deres mailprogram med en mailskabelon med en mødeforespørgsel. Denne mail sendes til den mailadresse, I vælger, så I kan koordinere opfølgende møder direkte. 

;