HVORDAN KAN JEG DELTAGE?

Sådan deltager du på udstillingen

Udnyt muligheden for at designe din helt egen Læringsfestival online sammen med relevante kollegaer og faglige sparringspartnere. Søg dig frem til lige præcis de udstillere, der er relevante for dig. Klik dig hen til deres virtuelle stand og lad inspirationen begynde. Udstillingen – der også rummer oplæg og fagdates - er gratis for alle, der har registreret sig. Her er eksempler på deltagelse, men du kan sammensætte din Læringsfestival, lige som du ønsker.

Deltag sammen med dit team

Du er måske en del af et fagteam, hvor et særligt område har jeres interesse. Find de relevante udstillere og kig nærmere på, hvad de har at præsentere ved at se på deres præsentationsskærm og roll-ups. Lav en aftale via mødeknappen på deres stand om at mødes med dem online. Deltag evt. i en relevant fagdate eller hør et godt gratis oplæg eller to.

Fordybelsesdag med netværk

Saml jer i et relevant netværk og sammensæt allerede inden Læringsfestivalen jeres eget dagsprogram. Undersøg en relevant tematik og brug dagen sammen til at gå i dybden. Veksl mellem forskellige oplæg, udstillerbesøg, fagdates og jeres egne diskussioner ‘face to face’ i netværket. Måske kan I lave en aftale med en udstiller om at holde et mindre oplæg eller en præsentation for jer.

Deltag sammen hele personalegruppen

Brug Læringsfestival online til det fælles kompetenceløft for hele personalegruppen. Udvælg måske et eller flere relevante gratis oplæg, som I ved en senere lejlighed skal arbejde videre med i organisationen. Er der medarbejdere, der ikke kan se oplægget på visningstidspunktet, vil langt de fleste gratis oplæg kunne genses indtil 30. april 2021. Lad derefter den enkelte medarbejder besøge udstillingen for at finde relevante eksempler på lige netop det område, I sammen behandler. Via chat-funktionen på de virtuelle stande kan man hurtigt få svar på ’her og nu’-spørgsmål eller få at vide, hvordan udstilleren kan kontaktes.

Deltag for dig selv - lige når det passer dig

Måske besøger du Læringsfestival online 2021 selv. Du har mulighed for at få kontakt med de udstillere, der gør dig nysgerrig. Hop ind og hør de oplæg, du har lyst til. Heldigvis kan du gense langt de fleste oplæg efterfølgende, hvis ikke de lige passer ind i din arbejdshverdag. Deltag i en fagdate og mød kollegaer fra hele landet, der brænder for det samme som dig. På den måde udvider du måske dit faglige netværk.



;